Ikke nervøst velour - gudskelovogtak, men den gode gamle glatte, halvmatte velour.
Jeg må blankt erkende at min mode-omstillingsparathed kunne ligge på et meget lille sted da det gik op for mig at jeg nok igen skulle iføre mig dette mærkelige textil-fænomen, men så faldt jeg over dette billede.... Og pludselig... pludselig kunne jeg måske godt se mig selv med en lækker velour top.
Desuden tænker jeg at en helt mørkeblå, midnatsblå faktisk, kropsnær top med lange ærmer og sorte broderier kunne være enormt smukt...
Heldigvis er det ikke helt nået til high street mærkerne endnu, så vi kan nok lige nå at sluge kamelen og se nogle eksemplarer i modemagasinerne, inden vi selv skal springe ud i det.
Og mon så ikke, at vi også er med på dén ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar