15. marts 2010

Ugens Skønheds Råd # 11




Husk at børste dine..............................................



Læber!

Ja, faktisk!

Tørre læber er hverken kønt eller behageligt og lige så vel som resten af din hud har godt af en gang skånsomt peeling ind imellem, har dine læber det også.

Så når du alligevel børster tænder om morgenen, så skrub dine læber en gang med tandbørsten - YDERST FORSIGTIGT DOG, inden du kommer en plejende læbebalsam, pomade eller lignende på, og lad det virke og trænge ind inden du evt. bruger lipgloss eller læbestift.
Selv er jeg storforbruger af Elisabeth Ardens Eight Hour salve, som jeg også bruger til neglebånd, tørre albuer, røde forkølelsesnæser, rynker og alt muligt andet!

Der er masser af plejende produkter derude og jo bedre du passer dine læber jo pænere holder de sig og jo mindre risiko er der for at du ender med en god gedigen hønserøv når alderen begynder at sætte ind!


Har du ikke set ældre damer med meget rynkede munde og meget kraftig læbestift, hvor farven løber ud i de tværgående rynker.... Ikke et godt look!

Og ja, læberne kræver i dén grad solbeskyttelse, så når nu solen er begyndt at titte frem er det en god idé at investere i en god læbepleje med høj solfaktor - ihvertfald solfaktor 40 eller 50.

Kys kys :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar