23. november 2009

Nyt Smukt Mærke i Shoppen...


Vi har netop introduceret et nyt lækkert modemærke i netbutikken:

Danske Cream som lever fuld op til vores krav om lækkert design udført i rigtig god kvalitet og stadig til yderst fornuftig pris.
Vi holder hvad vi lover; ûber lækkerhed på budget - ALTID!

Cream står for femininitet, flotte linjer og en fin boheme stil dig som elsker mode og godt kan lide at skabe et personligt udtryk.
Der er rig mulighed for at mikse på kryds og tværs af din garderobe med Creams smukke sager.

Iøvrigt kan du roligt ønske dig bløde pakker under træet i år - vi bytter helt til d. 10. januar 2010!

16. november 2009

Ugens Skønheds Råd # 7


Bekæmp cellulite!!!
Ja, hvem ønsker ikke at slippe af med Kalaha lårene, som mange af os desværre døjer med.

På trods af sund kost, rigelig motion og store mængder af vandindtagelse dagligt, findes der mange kvinder der stadig har buler på (i) lårene, og der findes altså ikke nogen creme der kan fjerne dette, selvom ALLE hudpleje mærker har mindst ét produkt repræsenteret, der lover at kunne klare dette.
Men det er løfter uden indhold.......

MEN, der er én ting der virker; sugekoppe-systemet!
Det er ikke særlig behageligt og du får en masse grimme blå mærker i starten, men det er hele proceduren værd når du langsomt men sikkert får færre og færre fordybninger på lårene.

Det er vigtigt at holde rutinen og bruge en god olie, men gør du det, víl du også kunne se resultater indenfor en måned.

Jeg har selv været hele turen igennem med alskens cremer og behandlinger på klinikker, men dette er det absolut eneste der har virket.

Egentlig er det ikke det store mysterium, det man gør er at give lårene en grundig gang bindevævsmassage med sugekoppen, og spørger man dem der har forstand på den slags, er det den eneste vej hvis man vil nedbryde de genstridige fedtknuder.

Jeg har købt min her:


13. november 2009

Mineral makeup....













Jeg har i et par år nu brugt mineral pudder og mineral foundation...
Youngblood har været mit absolutte yndlingsmærke og det er bestemt også rigtig, rigtig godt.

MEN, jeg forsøger altid at finde billigere alternativer (og derefter dele ud af de gode tips her på siden), og nu har jeg fundet et helt fantastisk alternativ:
Maybelline Minerals makeup....
Jeg har foundation, concealer, løs pudder og blush fra mærket, og det hele er bare godt og fuldt på højde med Youngblood som cirka koster det dobbelte!

Så spar dine penge og se (mindst) lige så lækker ud som du plejer :)
(Jeg vil iøvrigt anbefale at bruge en anden pudderbørste end der følger med til det løse pudder - den er ikke god nok i kvaliteten. Jeg bruger Youngbloods Ultimate Foundation Børste)

6. november 2009

Tip! Bind støvlerne op.......






Det er jo hotteste mode med højskaftede støvler - jo højere skafter jo bedre.

Men nogle vil opleve at de har for smalle ben til nogle af modellerne og andre vil opleve at støvlerne kan udvide sig gennem længere tids brug og kønt er det jo ikke med ål i støvlerne og så er det iøvrigt møg irriterende at skulle gå og hive op i dem hele tiden.....

Et godt tip, som faktisk også kan se meget elegant ud, er at binde bånd eller snører rundt om skaftet, det kan være foroven, eller zig zag hele vejen op eller er der hæl på støvlen, kan du starte under sålen (lige foran hælen) og køre dem hele vejen op ad benet.
Jeg vil foreslog at du lader snørerne være lange og lader dem hænge ned bagpå.

Du kan vælge at bruge almindelige lædersnører, men det kan også være flot med brede bånd, satinbånd, velourbånd eller skindbånd i en farvestemmende nuance som støvlen.

DIY (do it yourself) projekter er super hotte lige nu, og dette personlige præg på dine støvler er ikke bare super brugbart, men kan også se helt vildt flot ud!

4. november 2009

Ugens Skønheds Råd # 6


Kender du fænomenet tørshampoo?
Det er brugt som et hurtigt alternativ til en almindelig hårvask på de dage hvor det skal gå lidt stærkt, og samtidigt en god idé hvis man vil passe lidt på sit fine hår og ikke slide det unødigt med ALT for mange hårvaske (for ja, det er hårdt for håret - specielt når det så også skal tørres og krølles og glattes og hvad ved jeg, bagefter)......

Men inden vi fortsætter........................ STOOOOOOOOP!!!

Lad være med at købe det! For der er et langt billigere og lige så godt alternativ, nemlig; talkum eller babypudder (som er talkum tilsat et antistøvende stof).
Og jeg er ligeglad hvad alle mulige reklamer og lignende vil fortælle jer - talkum er absolut lige så godt.
Jeg har selv brugt oceaner af begge dele, og for at tørshampooen virker optimalt skal jeg altså bruge over en halv dåse (til min. 80,- kr.) i langt hår.
Glem det!
Talkum sviner dog lidt mere, så hold evt. hænderne over vasken når du fordeler lidt ad gangen i håndfladerne og simpelthen bare fordeler det ind i de partier af håret der fedter, indtil du ikke kan finde flere - herefter sætter du det bare som du plejer.

Min egen rutine lyder således; 1.dag; hårvask = håret løst, 2.dag; håret er stadig ok rent = håret løst sat op, 3.dag; talkum; håret sat helt op.
Du finder sikkert hurtigt din egen rutine!