Viser opslag med etiketten Mini Tip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mini Tip. Vis alle opslag

18. juli 2012

Yndlingsproduktet # 3 & 4

Er du gaaaaaaaaaaaal hvor jeg hader brok! ;)

Og ja, sommeren i år er ikke så fantastisk som den kunne være, men hey, vi bor i Danmark, så det kan da ikke blive ved med at være en overraskelse at vores vejr er lige så forudsigeligt som en PMS-ramt kvinde!

SÅ: Vejret kan du ikke ændre, men er det fordi du savner en laber sommertan, så er det ikke særlig svært at opnå... og på en væsentlig sundere måde end den frk. Solskin kan tilbyde:

Matas har lavet en god ansigtscreme som udover let fugt og pleje også giver dig lidt farve.
Til kroppen kan jeg anbefale Dove Summerglov - fås i 2 nuancer; en til os blegfiser og en til jer der er så heldige at være født med bare en anelse glød.
Piv nemt og begge dele et alternativ til dine daglige plejeprodukter.

For begge produkter, handler det om dagligt at bygge en let farve op og det er derfor vigtigt at du bruger disse produkter hvér dag hvis du vil have et synligt resultat.
Desuden er det rigtigt vigtigt at du husker at vaske fingre efter brug, ellers risikerer du grimme skjolder mellem fingrene.



P.S. Og nej, en tur eller flere i solariet er IKKE et alternativ.... vel???!! ;)

17. juni 2012

Mini Tip - Tightline eller skovsnegl?

Ja så blev det lige til en temmelig lang blogferie!

Men nu er jeg tilbage, med et råd om en af mine absolut største kæpheste når det gælder makeup:
måden man bruger eyeliner på...

Eyeliner, øjenblyant, streg, kolh, kajal eller hvad du nu kalder din, er ment til at få øjenvipperne til at syne tættere og dermed giver et smukkere og mere åbent øje.
Men ak og ve, hvor er der mange der ikke kan finde ud af at lægge eyeliner rigtigt.

I har garanteret set veninder, kolleger, klassekammerater eller andre kvinder med en eyeliner der ligger og flyver et par millimeter over øjenvipperne, og med sort eyeliner og sort mascara ser det heeeelt horribelt ud.
Nærmest som om der er tegnet en hvid streg imellem!

Jeg må dog anerkende at det kræver lidt øvelse at få lagt en pæn, lige streg, helt tæt på øjenvipperne, så det er ikke underligt at mange giver lidt op på forhånd.

Det er dog en måde som gør det temmelig meget nemmere at få et flot resultat på få minutter.

Det kaldes "tightlining" og betyder (som det lyder af) simpelthen at man lægger eyelineren helt tæt ind til vipperne - praktisk talt, mellem vipperne og en smule over i én "arbejdsgang".

Jeg har fundet en video som jeg synes viser det godt, dog vil jeg anbefale at man trækker lidt udad i øjet, så huden er helt strakt og hvil den tegnende hånd ovenpå den hånd der holder øjet, så hånden er rolig mens du tegner.

På videoen, siger hun desuden at du skal bruge en øjenskygge for at "sætte" eyelineren - det er ikke nødvendigt hvis du ikke vil have øjenskygge på; brug lidt pudder istedet, så ikke øjenlåget "fedter" og eyelineren løber ud.

Sidst, men ikke mindst - det er i høj grad tilladt at bruge vatpinde til at rette med; træk nedad mod stregen istedet for langs, da du ellers risikerer at tvære den ud istedet for at rette:




God fornøjelse :)

7. november 2011

Mini Tip





Synes du det er svært med kunstige øjenvipper?

Der skal lidt øvelse til, men hvis du giver dig selv det bedste udgangspunkt, så er det faktisk ikke så svært!

Vælg altid vipper med et klart bånd (se foto herover), af en eller grund er der flest vipper med sort bånd på markedet på trods af at de er meget sværere at få til at se flotte og naturlige ud.

Du kan få lim til kunstige øjenvipper i alle prisklasser, men den absolut bedste er den dér er vist herover.
Du kan vist nok få den i MAC standen, ellers kan du nemt finde den på nettet.

Tricket er så at komme en lille bitte klat på knoen ved pegefingeren (på venstre hånd hvis du er højrehåndet og vice versa), og så tager du vippen med din pincet og kører båndet gennem limen.
Lad det tørre et øjeblik før du placerer midten af vipperne først og når limen tager lidt fat sætter du enderne ned.
Hold evt. et øjeblik hvis de ikke hæfter med det samme..

Træk vejret og tag det roligt inden du gør det, så skal det nok lykkes...
Det er ikke i nærheden af at være lige så svært som at gå og det lærte du også engang, så bare kom igang ;)

24. september 2011

Fjern lidt lak...


Nogle gange har man brug for at fjerne bare lidt af neglelakken....

Det kan være at der er en enkelt finger der ikke blev så god, man fik rørt ved den ene negl inden lakken var helt tør eller måske skal neglelakken på tæerne af - men ikke dén på fingrene.

For de fleste er dette noget nær en umulighed, ihvertfald hvis man skal undgå at ødelægge resten af neglelakken..... Men hér er tricket der løser dét probem én gang for alle:

Tag en vatrondel mellem pegefingeren og langefinger og saml fingrene... Vatrondellen skal sidde helt nede ved det midterste led på fingrene, så du ikke kommer i nærheden af lakken på de to fingre.
Så tager du neglelakfjerneren i den anden hånd og holder den ind imod vantrondellen mellem fingrene på den anden hånd, og lader en tilpas mængde væske løbe ud i vatrondellen.
Nu kan du fjerne den lak du har behov for uden at ødelægge resten :)

Du skal selvfølgelig holde vatrondellen i dén modsatte hånd af hvor lakken skal fjernes....

Husk at vaske fingre når du er færdig og inden du begynder at lægge den nye lak.

4. juli 2011

Mini Tip



Har du også toppe og kjoler med pålimede eller påsyede stene og pailletter?

-Og gider du, ligesom jeg, ikke vaske dem i hånden.....
Så put dem i en lingeri-vaskepose og vask dem på skånevask i maskinen - husk også at sætte omdrejningerne lavt.

Jeg har indtil videre været heldig, og Guuuuud hvor er det meget nemmere end at stå og sjaske i håndvasken!