30. december 2012

Øjenvippe mareridt....


En af mine absolutte yndlings aversioner for tiden er trenden med eyelash extensions.
Det kan være SÅ uendeligt smukt, men ak ak ak og ve hvor er det alt for ofte ikke!

Meningen med eyelash extension ér at det skal se ud som dine egne vipper, altså naturlige, men lange og buede, så du får det helt rigtige dådyr look.
Det er altså ikke meningen at det skal se ud som der er nogen der har monteret en sortfarvet albatrosvinge på dit øjenlåg! Desværre er det alt for ofte det jeg ser i gadebilledet.... og jeg er ked af at være så kontant - men I Guder hvor ser det latterligt ud.

SÅ hvis du vil have disse Bambi vipper, så gør det ordentligt - kan du ikke selv, så gå til en der er ekspert i dét (det er højst sandsynligt ikke din lokale damefrisør)... og er ingen af delene en mulighed, så DROP DET og brug pengene på en god vippeforlængende mascara istedet.

P.S. Et godt alternativ hvis du vil lege med looket med de vilde vipper, er de gode gammeldags kunstige øjenvipper. De kan også fås i naturlige udgaver, men skal du til stor fest, kan du give den gas med meget lange vipper, fjervipper, vipper med sten på eller et par af én de andre sjove og vilde modeller der fås i stort set alle stormagasiner, Matas'er og parfumerier.