Det er et eller andet ved diller der vækker lidt afsky i mig.... Ja, jeg taler om diller, ikke diller - trykket lægges forskelligt! :)
Jeg mener de dér diller der ind imellem rammer det meste af Danmarks befolkning.. Nogle gange verdens befolkning. Det har været Helena hår, marguerite smykker, bamsestøvler, Pandora armbånd og nu Zumba...
Det er altså IKKE det mandlige kønsorgan jeg skriver om... Det har jeg ikke noget at udsætte på!
Men når dillerne rammer os og næsten alle hopper med på bølgen, så minder det mig om langt alvorligere ting i vores historie, hvor vi også har stillet os op som får og bare gjort som alle de andre... Måske for at få vores behov for at passe ind stillet.. Jeg ved det ikke???
Jeg kan godt lide når man har sin egen personlighed og dermed skiller sig udfra mængden, ihvertfald bare lidt.
MEN..... Og et stort men... Ofte er der jo en grund til at diller bliver til... diller... Det er fordi de tiltaler os, mange af os, på en eller anden måde.
Og da jeg nu selv, meget mod forventning og heller ikke så godt for principfaste stolthed, er hoppet med på zumba-bølgen, må jeg jo bare erkende at så længe det får mig op af sofaen og ned i træningscentret er det måske ikke så skidt endda...
Såååeee.... så længe vi ikke skader nogle, er det måske ok at acceptere dillerne som en del af os og det menneskelige fællesskab - især når de, som zumba, for en sløv padde som mig igang med den konditionstræning som jeg ellers aldrig får gjort noget ved......
Zzzuuuuuummbaaaaaaaaaaaa :)
