7. juni 2010

BH'en er din ven.............



Alt, alt for mange danske kvinder går med dårlige bh'er!

Uanset om du har lange, korte, runde, flade, store eller små bryster, så er bh'en til for at holde styr på tøserne og i høj grad til for at det tøj du skal bare udenpå - sidder ordentligt.

Jeg vil anbefale at man altid bruger en bh med vattering - og ja, dette gælder også for kvinder med store bryster!
Har du store bryster der også hænger lidt, kan du endda med fordel bruge en bh med indlæg. Dette gør ikke brysterne synderligt større, men løfter dem op fra ribbenene og giver hermed en slankere silhuet.

Vatterede bh'er giver mere kontrol for os med større (lettere uregerlige) bryster og de giver fylde og form for kvinder med mindre bryster.
Og bh'er der kun er syet af stof eller blonde, holder altså ikke formen i længden..... Næsten uanset kvalitet.

Husk at det IKKE er stropperne der skal holde de vilde piger på plads, men den rigtige skålstørrelse sammen men den rigtige omkreds på bærestykket - stropperne er til for at korrigere, intet andet.

Stort set alle lingeri-butikker tilbyder at måle din rigtige størrelse - helt gratis, så gør dig selv den tjeneste, det kan virkelig gøre underværker for både din figur og dit velbefindende.

Der er mange gode lingerimærker på markedet, og tit vil du opleve at når du har fundet et mærke der fungerer for dig, så behøver du ikke at lede mere....

Jeg er selv rigtig glad for Missya og handler gerne hos Netlingeri.dk, men jeg kan bestemt også anbefale Femilet som et godt og budgetvenligt mærke.

Det behøver ikke være dyrt for at være godt og smukt, men der er til gengæld meget møg imellem det billige! Især for dem der kræver lidt mere kontrol, skal der altså ordentlige modeller til!

Og så lige en opsang, de damer;
Vær god ved dig selv fra aller inderst til aller yderst... Dvs. gammel ødelagt undertøj skal i..... SKRALDESPANDEN!
Og forskellige trusser og bh er noget rod - hellere et godt billigt sæt end 2 forskellige, hundedyre (og 10 år gamle) sager.

P.S. Altid en god idé at købe 2 par trusser til én bh.