6. juli 2010

Ny yndlings mascara!




Jeg har lige været på sommerferie i Italien... Jeg har ikke været der siden jeg var 4, og jeg har kun én ting at sige; FANTASTICO!

Har du ikke været der og er du æstetiker som jeg, skulle du se at komme afsted ;)

Nå men, da jeg skulle afsted skulle jeg jo selvfølgelig lige have fingrene i en ny vandfast mascara (man er vel en vandhund), og tænkte at jeg ville prøve Lash Stiletto fra Maybelline.

Jeg er jo som bekendt en kræsen dame når det gælder mascara, men tænkte at når den nu have vundet prisen som årets makeup produkt i Danish Beauty Awards så skulle den have en chance!

Og jeg blev bestemt ikke skuffet... Så nu har jeg også købt den i almindelig udgave (jeg anbefaler at man IKKE bruger vandfast mascara til hverdag).
Der er mange gode mascaraer i de billigere mærker pt., men dette er den første jeg har prøvet (og jeg har prøvet MANGE) der er fuldt på højde med nogle af de bedste af de dyreste.

Så kan du lide ultra lange og smukke vipper... (Æhhh, hvem kan ikke det?!)... Så skal du helt sikkert gå efter Lash Stiletto næste gang du skal have ny mascara...

Uden tvivl!