Viser opslag med etiketten Rihanna. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rihanna. Vis alle opslag

23. februar 2012

Stiletto.... Nails!






Jeg er én af de hér kvinder som har fundet ud af at mine negle er en stor del af min feminine identitet...

Desværre er jeg udstyret med mega skrøbelige negle - til gengæld vokser de, lige som mit hår, lynhurtigt!
Derfor forstærker jeg dem med glasfiber og har gjort det i snart 8 år nu....

Som med alt andet, er der mode indenfor negle, og nogle af trends'ne er smukke og nogle er helt horrible.
Personligt har jeg altid været mest til den lidt naturlige firkantede form og fx afskyet den spidse form.

MEN, det sidste ca. ½ år er der en trend der er slået mere og mere an; stiletto nails!
Den altid ûber tjekkede Rihanna var én af de første der viste denne stil, og jeg må sige at jeg har været vild med den siden jeg så den første gang.

Men faktisk er den ikke så nem at opnå!

Formen ligger lige mellem oval og spids, og den skal være præcis for at være rigtig...
Til gengæld synes jeg den er møg sexet og gør kvinde-hænder endnu mere elegante og feminine.. med lidt kant :)

Prøv den, hvis du tør.... og gerne med en lak i en alternativ farve!

Miiiaaaauuuuvvv :)

11. februar 2011

Ny stil - kvinder med kant?





Der er vist ikke mange der er i tvivl om at jeg er fan af Rihannas stil (er nu også ret glad for hendes musik) :)
Men da Rihanna først kom frem havde hun en helt anden stil, som jeg slet ikke var fan af! Ikke at jeg syntes den var grim eller dårlig, den var bare røvkedelig.
Det er ikke særlig opfindsomt at tage en smuk ung pige og putte hende i et minimalistisk, sexet teenage outfit og give hende lange bløde Hollywood krøller.

Men så skete dér et eller andet.. ved ikke om det var omkring efter andet album, men pludselig rejste der sig et kvindeligt stil ikon af dimensioner ud af den lille dullede teenageskønhed.

Stadig det samme smukke ansigt, men med vilde og omskiftelige frisurer, lange lakerede negle filet spidse, masser af smykker, super hotte og vovede outfits og en makeup der altid følger lookets stil... Om det så er det fine røde krøllede hår og små blomstrede short eller højt hår og spidse skuldre!

Dét kræver sgu en hel del mere karisma at bære end det sædvanlige dullelook, og hun har min respekt for det!

Men der er mange flere om buddet.... Pink gør det på sin egen facon, men stadig smukkere for hver gang hun viser sig. Lady Gaga er helt kapitel for sig! Og vores egen Medina følger den samme vej...

And I like it!

For mig viser tendensen at vi på en eller anden måde har taget magten over vores ydre tilbage, eller ihvertfald er ved det.

Jeg tror ikke det betyder det endelige dødsstød for hverken silikonebryster, platinblonde extensions og dyyyyyyybe udskæringer, men jeg tror at pornostjernelooket vil være for de få fremover.

Jeg nyder synet og inspireres af disse smukke kvinder med total power udstråling!

6. oktober 2009

De der skuldre dér.......


Ja nu skriver jeg om dem igen.... For jeg synes altså det ser lidt fedt ud med skulderpuder, som jo er super hotte pt., men jeg har altså også lidt svært ved dem fordi jeg jo har den alder hvor man ligesom har haft stoooooooor fornøjelse (læs; store skulderpuder) af dem én gang, ja - dengang i 80'erne! Godt nok var jeg MEGET ung, men det holdt mig ikke fra at være yderst fashion forward (jeg introducerede allerede dengang boyfriend blazeren i den lille landsby jeg boede i med ca. 500 indbyggere).

MEN nu tror jeg altså alligevel at jeg vil forsøge mig med et par helt små i fx. en strik trøje eller under en hvis t-shirt, for jeg synes faktisk ikke at det gør noget at man kan se dem igennem.


Billedet af Rihanna viser hende i en hvid blonde bluse med skulderpuder, det er også ret fedt, men jeg ville nu vælge dem et par numre mindre.
Det er nok ikke sidste gang I ser Rihanna i denne blog, for jeg synes hun er ûber cool... Så fedt med en ung kvinde der er dårende smuk og alligevel ikke forfalder til det gængse MTV dulle look, men tør en hel masse og dermed opnår skønhed og elegance på en rigtig rå og fræk måde!