Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag

21. august 2012

"Uægte" ekspert råd og endnu en yndlings mascara


YNDLINGSPRODUKTET #5

Tit og ofte reklamerer diverse danske dameblade og magasiner med, at dette blad indeholder eksperternes bedste skønheds og/eller makeup tips..... Jeg falder for det hvér gang!!

OG -  jeg bliver skuffet hvér gang... for hvis man kigger efter hvem makeup artisten eller skønhedseksperten arbejder for..
Så er det sjovt nok også produkter fra dét brand de arbejder for, der overvejende er deres yndlings-produkter!

Jeg synes faktisk det er at fornærme folks intelligens, og jeg LOVER jer at jeg aldrig, ALDRIG anbefaler jer et produkt som jeg ikke kan stå 100% indefor og som ikke reelt er et produkt jeg bruger!

Med det sagt, har jeg, som den mascara'oman jeg er, fundet en ny mascara jeg bliver nødt til at anbefale jer...
Som nogle af jer ved, har jeg sværget til Christian Dior mascara i årevis... og jeg mener virkeligt, at jeg har prøvet ALT hvad der at prøve indenfor mascara området....
CD lavede på et tidspunkt en mascara der var så fantastisk at jeg aldrig kunne glemme den igen (Diorshow Unlimited), og da det viste sig at det var en look-ting (begrænset oplag) kunne jeg ikke finde én eneste mascara der kunne leve op til dén! Og så gik jeg faktisk lidt kold på CD's mascaraer, så sidst blev det til en anden god gammel klassiker; YSL Faux Cils.


Men nu, efter selv at have prøvet Lancômes Hypnôse mascara og have brugt den på et helt makeup hold, må jeg bare indrømme at dette er den bedste mascara på markedet pt., den gav både mig og alle mine kursister smukke, lange og adskilte vipper... så helt ærligt, uden nogle sponsorer i ryggen; dette er virkeligt et godt køb som du helt sikkert ikke vil fortryde!

Enjoy :)

17. juni 2012

Mini Tip - Tightline eller skovsnegl?

Ja så blev det lige til en temmelig lang blogferie!

Men nu er jeg tilbage, med et råd om en af mine absolut største kæpheste når det gælder makeup:
måden man bruger eyeliner på...

Eyeliner, øjenblyant, streg, kolh, kajal eller hvad du nu kalder din, er ment til at få øjenvipperne til at syne tættere og dermed giver et smukkere og mere åbent øje.
Men ak og ve, hvor er der mange der ikke kan finde ud af at lægge eyeliner rigtigt.

I har garanteret set veninder, kolleger, klassekammerater eller andre kvinder med en eyeliner der ligger og flyver et par millimeter over øjenvipperne, og med sort eyeliner og sort mascara ser det heeeelt horribelt ud.
Nærmest som om der er tegnet en hvid streg imellem!

Jeg må dog anerkende at det kræver lidt øvelse at få lagt en pæn, lige streg, helt tæt på øjenvipperne, så det er ikke underligt at mange giver lidt op på forhånd.

Det er dog en måde som gør det temmelig meget nemmere at få et flot resultat på få minutter.

Det kaldes "tightlining" og betyder (som det lyder af) simpelthen at man lægger eyelineren helt tæt ind til vipperne - praktisk talt, mellem vipperne og en smule over i én "arbejdsgang".

Jeg har fundet en video som jeg synes viser det godt, dog vil jeg anbefale at man trækker lidt udad i øjet, så huden er helt strakt og hvil den tegnende hånd ovenpå den hånd der holder øjet, så hånden er rolig mens du tegner.

På videoen, siger hun desuden at du skal bruge en øjenskygge for at "sætte" eyelineren - det er ikke nødvendigt hvis du ikke vil have øjenskygge på; brug lidt pudder istedet, så ikke øjenlåget "fedter" og eyelineren løber ud.

Sidst, men ikke mindst - det er i høj grad tilladt at bruge vatpinde til at rette med; træk nedad mod stregen istedet for langs, da du ellers risikerer at tvære den ud istedet for at rette:




God fornøjelse :)

7. november 2011

Mini Tip





Synes du det er svært med kunstige øjenvipper?

Der skal lidt øvelse til, men hvis du giver dig selv det bedste udgangspunkt, så er det faktisk ikke så svært!

Vælg altid vipper med et klart bånd (se foto herover), af en eller grund er der flest vipper med sort bånd på markedet på trods af at de er meget sværere at få til at se flotte og naturlige ud.

Du kan få lim til kunstige øjenvipper i alle prisklasser, men den absolut bedste er den dér er vist herover.
Du kan vist nok få den i MAC standen, ellers kan du nemt finde den på nettet.

Tricket er så at komme en lille bitte klat på knoen ved pegefingeren (på venstre hånd hvis du er højrehåndet og vice versa), og så tager du vippen med din pincet og kører båndet gennem limen.
Lad det tørre et øjeblik før du placerer midten af vipperne først og når limen tager lidt fat sætter du enderne ned.
Hold evt. et øjeblik hvis de ikke hæfter med det samme..

Træk vejret og tag det roligt inden du gør det, så skal det nok lykkes...
Det er ikke i nærheden af at være lige så svært som at gå og det lærte du også engang, så bare kom igang ;)

18. oktober 2011

Ja, du er tyk.....




Rigtig mange danske kvinder kæmper med overvægt....
Det kan være 5-10 kilo for meget på sidebenene eller seriøs overvægt helt op til over 100 kilos ekstra vægt at bære rundt på.
Uanset antallet af for mange kilo er det gennemgående at alle disse kvinder er utilfredse med deres krop!

Det er jo nok ikke nogen åbenbaring for nogle at overvægt er møg usundt... Men jeg er nu engang af den overbevisning at dårlig samvittighed, lavt selvværd, utilfredshed og tristhed er langt, langt usundere i det lange løb.

Jeg kan kun anbefale en sund levevis, både fysisk og psykisk...
MEN realiteten ér at mange går gennem et helt liv uden at lykkes med det vægttab de så brændende ønsker sig!
Der kan være mange grunde til dette, og skulle jeg komme ind på dem alle ville dette blive en lang psykologisk afhandling istedet for et blogindlæg om skønhed/mode/sundhed :)

Min pointe er dog, at den krop du lever i lige nu kan ende med at blive den krop du dør i!
Måske når du aldrig at tabe alle de kilo du vil, måske opnår du aldrig at se dig selv slank....
Jeg synes ikke du skal holde op med at prøve - men du skal ikke lade det styre dit liv, for du har trods alt kun ét!

Så prøv at acceptere dér hvor du er i dit liv lige nu, med ekstra kilo eller ej...

Gør dig lækker med de muligheder du har for det lige nu;
Pas og plej din hud så den er sund, glat og smuk, gør det samme for dit hår og dine negle...
Lær at lægge en makeup der fremhæver det bedste i dit ansigt...
Og klæd dig efter den krop du har lige nu - lad være at købe de dér stykker tøj som du kommer til at kunne passe "når du liiiiiige har tabt dig lidt". Jeg har allerede lavet et indlæg om tøj til store størrelser, dér kan du måske finde lidt inspiration.
Pas endelig på ikke at blive vulgær i din fremtoning, det sker lidt nemmere når man er en frodig kvinde; hold din stil smart, klassisk og feminin.
Klæd dig ikke i for stramt tøj - ej heller for løst (giv Luna sit telt tilbage), få en feminin, ikke for speciel frisure og hold den i en naturlig farve.

Og drop så selvbedraget; du er den du ér lige nu - måske er det en tyk kvinde!
Men det betyder jo ikke at du ikke kan være lækker.
Det betyder heller ikke at du ikke kan have det godt med dig selv og synes du selv er dejlig..... Og det betyder slet ikke at du behøver at være tyk resten af livet bare fordi du accepterer dig selv som værende det for tiden....
Måske betyder det faktisk at når du har fået det godt med dig selv og dit fulde spejlbillede, så bliver det meget nemmere at opnå de mål du sætter dig for, fordi du nu er glad og har overskud!

Tykke dame - du er dejlig!

26. september 2011

SMUK - helt gratis! Og gaver....


Elsker du også bare mode- og skønhedsmagasiner??

Jeg gør!!
Faktisk syntes jeg det er stort set lige så godt at få et spritnyt magasin med masser af lækre billeder af tøj, makeup og dufte som at få (eller købe) dét billederne viser....

Men det er bare SÅ dyrt at købe alle de lækre blade og magasiner!
Heldigvis er der kommet en ny tendens;
GRATIS magasiner... Matas har deres, Magasin har deres og NU har Kvickly deres helt eget... og det hedder selvfølgelig: SMUK... Intet mindre, naturligvis :)
Anden udgave ligger klar hos Kvickly idag, hvor du kan hente det - som sagt; heeeeelt gratis!

Og for at det ikke skal være løgn, så har Kvickly i anledning af 2. udgivelse af SMUK og pga. et netop indgået samarbejde med fantastiske Max Factor udlovet:

3 LÆKRE GOODIEBAGS TIL SENSE OF STYLES BLOG-LÆSERE!

Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, så er du med i lodtrækningen om én af de lækre goodiebags med neglelak og mascara fra Max Factor og 2 par skønne strømper - det kan være alt fra lune leggings til sexede stay-up strømper - fra Kvickly.

Psssttt.... I SMUK får du i denne omgang bla. insidertips om skønhed fra Max Factors danske makeup-artist Mina Ingerslev!
(Vinderne bliver offentliggjort d.3.oktober 2011)

SMUKttttttttttttt ;)

23. maj 2011

Skøn skønhedsblog....



Jeg følger en heeeelt fantastisk blog der hedder Huda Beauty....

Huda Kattan, smuk makeup artist fra Dubai er kvinden bag og er bla. årsag til at jeg har smurt mit ansigt i en kvart tomat hér til aften!! Jep - den er god nok... :)

Huda har også samlet alverdens råd og tips sammen om skønhed og lækkerhed, og deler gavmildt ud af dem.
Og lige som jeg, er hun fan af billige og effektive metoder og produkter... og meget gerne helt naturlige.

Hvis du kan leve med at bloggen er på engelsk, er den fuldstændig skøn og super inspirerende for alle os skønhedsfans.
Huda laver også masser af gode "how to" videoer, som du også kan finde samlet på youtube.

Følg huda beauty bloggen hér:

:)

28. oktober 2009

De smukke Hollywood kvinder!

Hvad gør en kvinde smuk?

I Hollywood er lige netop skønhed en ting som vejer meget tungt, specielt blandt de kvindelige skuespillere, men for os er det præcis de samme ting der får visse kvinder til at skille sig ud dér, som det er blandt alle os andre "almindelige".
Vi synes udstråling, attitude, personlig stil og udseende er de afgørende ting og så absolut prioriteret i den nævnte rækkefølge.
For meget plastik(-kirurgi, kunstigt hår, tænder, øjenfarve etc.), for hårdt trænede kroppe, for tynde kroppe, for meget selvbruner, selvoptagethed, hovenhed (læs; divanykker), "luder"stil osv. er bare ikke lækkert nogen steder.

Vi har valgt at vise nogle af de kvinder fra Hollywood som inspirerer os allermest og repræsenterer det vi mener giver en helt fantastisk smuk kvinde:


Uma Thurman

Liv Tyler

Cameron Diaz

Alicia Keys

Charlize Theron

Rihanna

Kate Hudson

Cate Blanchett

9. september 2009

Rachel Zoe





Kender du Rachel Zoe?
Hun er en hotshot Hollywood stylist med en super fed stil...
Ligesom os hos Sense of Style elsker hun 70'er stilen og dyrker den fuldt ud, både hos sig selv og på sine kendte klienter.
Rachel Zoe har sin egen hjemmeside og et dagligt nyhedsbrev, som giver masser af god inspiration hvis man kan lide hendes stil!
Selvfølgelig er det mest til inspiration, da hendes henvisninger gerne er til produkter som bevæger sig langt over grænsen for budgetkøb!
Du kan tilmelde dig Rachel Zoe Report her; http://rachelzoe.com/

PS. Må vi lige tilføje at vi ikke synes det er god stil at være så tynd som Rachel!