21. august 2012

"Uægte" ekspert råd og endnu en yndlings mascara


YNDLINGSPRODUKTET #5

Tit og ofte reklamerer diverse danske dameblade og magasiner med, at dette blad indeholder eksperternes bedste skønheds og/eller makeup tips..... Jeg falder for det hvér gang!!

OG -  jeg bliver skuffet hvér gang... for hvis man kigger efter hvem makeup artisten eller skønhedseksperten arbejder for..
Så er det sjovt nok også produkter fra dét brand de arbejder for, der overvejende er deres yndlings-produkter!

Jeg synes faktisk det er at fornærme folks intelligens, og jeg LOVER jer at jeg aldrig, ALDRIG anbefaler jer et produkt som jeg ikke kan stå 100% indefor og som ikke reelt er et produkt jeg bruger!

Med det sagt, har jeg, som den mascara'oman jeg er, fundet en ny mascara jeg bliver nødt til at anbefale jer...
Som nogle af jer ved, har jeg sværget til Christian Dior mascara i årevis... og jeg mener virkeligt, at jeg har prøvet ALT hvad der at prøve indenfor mascara området....
CD lavede på et tidspunkt en mascara der var så fantastisk at jeg aldrig kunne glemme den igen (Diorshow Unlimited), og da det viste sig at det var en look-ting (begrænset oplag) kunne jeg ikke finde én eneste mascara der kunne leve op til dén! Og så gik jeg faktisk lidt kold på CD's mascaraer, så sidst blev det til en anden god gammel klassiker; YSL Faux Cils.


Men nu, efter selv at have prøvet Lancômes Hypnôse mascara og have brugt den på et helt makeup hold, må jeg bare indrømme at dette er den bedste mascara på markedet pt., den gav både mig og alle mine kursister smukke, lange og adskilte vipper... så helt ærligt, uden nogle sponsorer i ryggen; dette er virkeligt et godt køb som du helt sikkert ikke vil fortryde!

Enjoy :)