16. maj 2011

Skønhedsråd # 15






Spar på pengene....

Der er kommet et nyt produkt på markedet...
Flere af de større mærker har introduceret en lille fin æske med vatpinde der kan fjerne neglelak der er kommet udenfor neglen.
Nogle mærker har valgt at lave en lille filtpen istedet - dog med samme formål!

MEEEEEEN.... Igen må jeg bede dig stoppe op og bruge din sunde fornuft... Det er i dén grad spild af penge...
Brug istedet dine penge på nogle RIGTIGE luksusprodukter, istedet for disse små mersalgs-gimmicks!

Det eneste du behøver for at rette de klatter neglelak der måtte have ramt huden eller neglebåndet omkring neglen, er en hel almindelig vatpind (flere om nødvendigt) dyppet i din helt almindelige neglelakfjerner (husk kun at dyppe en ren vatpind) og vupti -
din neglelak-rettepind er klar!

13. april 2011

Få rabat på....


restauranter, frisørbesøg, rejser, skønhedsbehandlinger, mode, vinduespudsning og meget, meget mere....

Der er pt. en trend på nettet hvor man kan tilmelde sig diverse rabathjemmesider, hvor man så dagligt modtager en mail i sin indbakke på dagens tilbud i den nærmeste danske storby.


Jeg synes det er en fin måde at markedsføre sin virksomhed på, og da jeg jo er kvinde og dermed pr automatik eeeeeelsker et godt tilbud, synes jeg som forbruger at det er intet mindre end genialt!


Det er en oplagt idé til at prøve nye ting og steder af, og også en rigtig god gaveidé!

De fleste af os har faste gavebudgetter og hermed er der så lige dobbelt op (det er somregel 50% rabat der bliver tilbudt - nogle gange mere, nogle gange mindre) på hvad du normalt ville have råd til at give for! Me like!


Tjek disse sider - og meld dig endelig til, det koster dig jo ikke noget (så længe du selvfølgelig ikke falder i shoppingfælden) ;)


















Herudover er der masser af sites der specialiserer sig at finde rabatkoder til diverse netbutikker (og fysiske butikker), hvorfor ikke tjekke om du kan spare lidt inden du betaler:









God fornøjelse med shoppingen ;)

14. marts 2011

Yndlingsproduktet # 1


Hermed en ny lille feature på bloggen..

Jeg vil løbende fortælle om mine yndlings-skønhedsprodukter og om hvorfor de har fået denne fine titel :)

Jeg tror at dette er mit absolutte yndlingsprodukt, det ligger ihvertfald meget højt på listen!

Lip & Cheek Stain fra Body shop er et multiprodukt som jeg selv både bruger på læber, kinder og over globelinjen (stykket mellem øjenlåg og øjenbryn).
Det giver et friskt look, som om man lige har været en tur udenfor!

Produktet er super drøjt og holder længe, da man ikke behøver bruge ret meget..

Man skal dog huske at fordele det hurtigt på det ønskede område, da det eller suger ind i huden lige dér hvor man har lagt det.
Man kan evt. komme lidt på fingrene og fordele det i ansigtet efterfølgende, så sker der ikke så nemt "uheld" ;)

Gider du en dag ikke rigtigt makeup, er dette en perfekt "stand-in", hvis du alligevel gerne vil se lidt frisk ud - hurtigt og nemt.

Læse mere om produktet på Body Shops hjemmeside:
http://www.thebodyshop.dk/web/makeup_1/l%c3%a6ber/Lip___Cheek_Stain-1022.aspx

11. februar 2011

Ny stil - kvinder med kant?





Der er vist ikke mange der er i tvivl om at jeg er fan af Rihannas stil (er nu også ret glad for hendes musik) :)
Men da Rihanna først kom frem havde hun en helt anden stil, som jeg slet ikke var fan af! Ikke at jeg syntes den var grim eller dårlig, den var bare røvkedelig.
Det er ikke særlig opfindsomt at tage en smuk ung pige og putte hende i et minimalistisk, sexet teenage outfit og give hende lange bløde Hollywood krøller.

Men så skete dér et eller andet.. ved ikke om det var omkring efter andet album, men pludselig rejste der sig et kvindeligt stil ikon af dimensioner ud af den lille dullede teenageskønhed.

Stadig det samme smukke ansigt, men med vilde og omskiftelige frisurer, lange lakerede negle filet spidse, masser af smykker, super hotte og vovede outfits og en makeup der altid følger lookets stil... Om det så er det fine røde krøllede hår og små blomstrede short eller højt hår og spidse skuldre!

Dét kræver sgu en hel del mere karisma at bære end det sædvanlige dullelook, og hun har min respekt for det!

Men der er mange flere om buddet.... Pink gør det på sin egen facon, men stadig smukkere for hver gang hun viser sig. Lady Gaga er helt kapitel for sig! Og vores egen Medina følger den samme vej...

And I like it!

For mig viser tendensen at vi på en eller anden måde har taget magten over vores ydre tilbage, eller ihvertfald er ved det.

Jeg tror ikke det betyder det endelige dødsstød for hverken silikonebryster, platinblonde extensions og dyyyyyyybe udskæringer, men jeg tror at pornostjernelooket vil være for de få fremover.

Jeg nyder synet og inspireres af disse smukke kvinder med total power udstråling!

17. januar 2011

Skønhedsråd # 14



Slip af med hudormene.....

De fleste har dem og mange kæmper for at slippe af med dem!
Det er ikke nogen nem opgave, men følger du disse råd kan det lade sig gøre.

Rigtig mange kvinder tror at de kan peele dem væk (bruge skrubbemaske), men det er altså kun en del af sandheden, og peeler du for meget, kan du næsten gøre mere skade end gavn, da du risikerer at komme til at springe et blodkar og dermed får en grim lilla streg under huden istedet for en smuk ren hud.

Huden er designet til at skille sig af med urenhederne automatisk, og har du hudorme tyder det gerne på at huden ikke er blød nok til at kunne afsondre dem naturligt, det er derfor vigtig at du holder huden blød og fugtet, så porerne ikke lukkes af tør hud og urenhederne dermed hober sig op, som bla. hudorme.
Det gør du ved at sørge for at rense den med milde produkter morgen og aften (undgå skintonics med alkohol, som virker udtørrende), og sørge for at den er blødgjort og gennemfugtet med en god ansigtscreme der passer til din hudtype.
Husk næsen, men smør kun et tyndt lag på hér.
Har du passeret de tredive vil jeg anbefale dig at bruge en serum under din normale ansigtscreme for ekstra fugt.
Du skal bestemt peele, men du skal bruge en nænsom peelingmaske med små bløde korn eller endnu bedre en biologisk peeling uden korn.

Sidst men ikke mindst skal du altså ofre en ansigtsbehandling med dybderens hos en professionel engang imellem... Ca. en gang hveranden måned!
Du må ikke selv begynde at trykke hudormene ud selv...

Ligesom med alt andet afhænger resultatet af din indsats, så hvis du virkelig vil af med de små sataner, så er dette måden.

God kamp ;)

8. december 2010

Hvorfor bliver jeg ved med at være slank?


Jeg stod i køen i Netto i søndags... Med tømmermænd!
Mine indkøb var 2 x 1½ ltr. cola, en færdig pizza, 1 pose chips og noget slik... :)

Bag mig stod en meget stor (ung) kvinde med hendes søndags indkøb... Heller ikke sunde ting, men altsammen light produkter.

Det gav mig lidt at tænke over, for jeg er slank og har altid været det på trods af jeg er et slikhovede og elsker god mad, ost og rødvin.
Og jeg passer IKKE på skulle jeg hilse og sige..... Og kunne aldrig finde på at købe noget som helst i light udgave.
Tror sagtens man kan kalde mig lidt af en livsnyder :)

Jeg er uden tvivl velsignet med gode gener og ingen i min nærmeste familie lider af overvægt, og det har jo selvfølgelig noget at sige.
Samtidigt har jeg krudt bagi og er ikke så god til at sidde stille for længe af gangen, og nye undersøgelser viser jo at den slags mennesker oftest ikke har problemer med vægten.

MEN, jeg er ganske overbevist om at min livsstil hvad angår mad og drikke har en stor del af æren også;
jeg elsker friske grønsager og spiser store mængder af disse hver dag, hvis jeg får et måltid uden føler jeg mig faktisk beskidt indvendigt... Det er som om at grønsagerne sørger for at rense ud efter diverse fedtstoffer i kød m.m.
Jeg drikker altid vand for at stille tørsten og drikker ihvertfald 1½ - 2 ltr. om dagen, mere om sommeren.
SÅ alle de "forbudte" fødevarer, som cola, slik, vin osv. er ren nydelse for mig... Men de er ikke den overvejende bestanddel af min kost og det tror jeg er den afgørende faktor for at jeg næsten kan spise hvad der passer mig udover.
Jeg stiller simpelthen min sult og tørst i sunde og rene varer og bruger alt "snasket" til at hygge mig med, og jeg har aldrig nogen sinde dårlig samvittighed.
Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af...

Så min profeti er at du skal sørge for at være mæt og glad når mæsker dig i guf, chips og sodavand og at du skal nyde det alt hvad du kan når du spiser en fed middag med god vin.

Det er ikke sjovt at være overvægtig, men det er dælme heller ikke sjovt at skulle undvære alle de gode ting livet byder på......